Samarbejdspartnere

Rusmiddelcenter Silkeborg varetager kommunens behandling for stofmisbrug og alkoholmisbrug. Behandlingen er gratis.

Borgeren behøver ingen henvisning for at kontakte os. Uanset om det drejer sig om misbrug af stoffer eller overforbrug af alkohol, kan borgeren bare møde op til Åben Rådgivning, som er torsdage mellem kl. 15 og 17.

Drejer det sig om afrusning og/eller abstinensbehandling, kan borgeren ringe og bestille tid til en samtale.  Vi tager borgeren ind så hurtigt vi kan, men det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at vi ikke er et akut sted.

Vi kan tilbyde både individuelle samtaler og forskellige gruppeforløb og vi planlægger indsatsen i samarbejde med den enkelte borger.