Få hjælp til alkoholbehandling
Alkoholbehandling i Rusmiddelcenter Silkeborg er for dig, som oplever problemer med alkohol og som gerne vil en forandring.
Er du nysgerrig på dine egne alkoholvaner, så TEST DIG SELV HER
Alle kan henvende sig
Rusmiddelcenter Silkeborg tilbyder behandling med fokus på dig og din familie. Behandlingen er gratis og kan være anonym.
Du kommer i gang ved at ringe til os på 89 70 47 00 + 2 og fortælle hvad du gerne vil have vores hjælp til og så booker vi en tid til en afklarende samtale hos en af vores behandlere.
Du har mulighed for at få mere end én afklarende samtale.
Hjælp til afrusning
Har du brug for afrusning, kan du ringe på telefonnummer 89 70 47 00 + 2 og få en tid til en vurdering hos vores abstinenssygeplejerske.