Behandlingsforløb
Med udgangspunkt i dine ønsker og behov tilbyder Rusmiddelcenter Silkeborg forskellige behandlingsforløb.
Individuel behandling
Du bliver tilknyttet en fast behandler, og sammen aftaler I dit forløb. Det er forskelligt, hvad vi taler om i behandlingen, men der vil altid være et fokus på forbruget af rusmidler. Du kan f.eks. arbejde med at lave en målsætning, finde motivation og forebygge tilbagefald.
Lægesamtale
Rusmiddelcenteret har tilknyttet 2 speciallæger, som varetager den medicinske behandling. Alle har mulighed for at få en vejledende samtale med en af vores læger, også hvis du ikke har behov for substitutionsbehandling.
Klinik
I Rusmiddelcenterets klinik udleverer vi substitutionmedicin - Suboxone, Subotex og Metadon - til de borgere, som er afhængige af opioider. For at modtage medicinsk behandling skal man samtidig være i ambulant social misbrugsbehandling.
Vi har åbent på hverdage mellem 8.30 og 10.00 og 11.30 og 12.00
Telefontid hverdage mellem 10.00 og 12.00 på 89 70 47 00 + 1.
Centersygeplejerske
Vores centersygeplejerske indgår i et samarbejde med klinik, læger og behandlere om at styrke den sundhedsfaglige indsats i Rusmiddelcenter Silkeborg, ligesom hun også koordinerer hepatitisindsatsen samt vacciner for hepatitis A og B.
Mobilsygeplejerske
Mobilsygepleje i Silkeborg er et tilbud i samarbejde mellem Kirkens Korshær og Rusmiddelcenter Silkeborg. Sygeplejerskens arbejde består af en omsorgs-, forebyggende-, skadesreducerende- og behandlende indsats. Du kan ringe direkte til hende i dagtimerne mandag til fredag på 26 87 78 06.
Nada - akupunktur
Rusmiddelcenteret tilbyder Nada under dit behandlingsforløb. Nada virker for nogen til bl.a. at lindre trang og abstinenssymptomer. Tal med din behandler, om det er noget for dig.